Koppers i Nyborg driver Danmarks eneste tjæredestillationsanlæg. Anlægget kører døgnet rundt, og vores vedligeholdelsesafdeling spiller en vigtig rolle i at holde produktionen i gang.
Lærepladsen
Hos os bliver du en del af et erfarent team med ti dygtige og erfarne smede samt en smedelærling, der snart er udlært. De står klar til at lære fra sig og hjælpe dig godt i gang med faget.
Du kommer til at arbejde med pumper, ventiler, rør og tanke og får praktisk erfaring med installation, montage, renovering, reparation og vedligehold.
Du lærer at bearbejde forskellige stållegeringer som rustfrit stål, sort stål, kobber m.m., og du kommer til at svejse, klippe, skære, fræse og dreje.
Du får også viden om materialevalg, opmåling og dimensionering og om hvordan vi arbejder sikkert, risikovurderer opgaver og dokumenterer vores arbejde.
Opgaverne er alsidige. Du kan for eksempel komme til at lave mindre konstruktioner som trapper, gelændere og gangbroer. Og nogle dage kan der også være mere praktiske opgaver, som når en vandhane skal skiftes, eller en brandslukker skal monteres.
Din profil
Vi tilbyder
Uddannelsesaftalen er omfattet af Industriens Overenskomst og lokalaftaler.
Lyder det som noget for dig og er du klar til at starte som vores nye smedelærling i begyndelsen af 2027? Så klik på ansøg her nedenfor hurtigst muligt og vedlæg gerne karakterudskrift. Vi behandler ansøgninger løbende og deaktiverer annoncen, når vi har modtaget et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger. Vi glæder os til at høre fra dig!